Vinsmagning

Vinsmagning i eget tempo

Hos Dyrehøj Vingaard kan I smage jer gennem vores vine i jeres eget tempo med vores Enomatic-vinsmagningsautomat.

I får et kort, som bruges i automaten, og herefter vælger I selv, hvilke vine I vil smage. Kortet tæller løbende op, så I kun betaler for det, I smager.

Det giver jer frihed til at gå på opdagelse i vinene i ro og mag – hvad enten I er nysgerrige på en enkelt smagsprøve eller har lyst til at sammenligne flere forskellige vine.

Kombinér gerne smagningen med lidt snacks og nyd den skønne udsigt over Røsnæs.

Ønsker I en guidet vinsmagning?

Vil I gerne høre mere om vinene og historien bag Dyrehøj? Så kan I tage med på en af vores guidede rundvisninger med vinsmagning. Vi tilbyder også smagninger for private grupper efter aftale.

Se vores rundvisninger, eller kontakt os, hvis I ønsker at arrangere en vinsmagning for jeres egen gruppe.